Rikke Kang

Rikke har undervist siden 2020 med særligt fokus på heels og den feminine genre. Gennem årene har hun opbygget solid undervisningserfaring og har løbende søgt ny inspiration ved at træne hos anerkendte undervisere og dansere i udlandet. Den nysgerrighed og faglige udvikling er en naturlig del af hendes undervisning.

I Rikkes timer er der plads til at udforske sit udtryk, opbygge selvtillid og have det sjovt. Hun brænder for at dele sin danseglæde og skabe et trygt rum, hvor alle føler sig set og går fra timen med fornyet energi og et ekstra boost af selvtillid.

Credits: Saint Clara Tours (2022–2024), Tessa - P3 Guld (2020), Ude Af Kontrol - Royal Arena (2025) og Joy Moe - udvalgte koncerter (2026).