Emma Tragstrup

Emma har danset, så længe hun kan huske, og har gennem størstedelen af sit liv været en del af konkurrencehold. Hun har fordybet sig i utallige dansetimer og udforsket mange forskellige genrer inden for hiphop. Derudover har hun undervist det seneste år og deltaget på The Deecation to gange, hvilket har styrket hendes forståelse for hiphop og genrens mange facetter. Hun har desuden bred erfaring fra konkurrencer og sceneoptrædener.

I Emmas timer er der fokus på at udvikle den enkelte dansers hiphopteknik i et trygt og inkluderende undervisningsmiljø. Hun lægger vægt på, at alle føler sig godt tilpas i koreografierne, samtidig med at der er plads til fællesskab, grin og danseglæde. Målet er, at alle går fra timen med ny inspiration og lyst til at udvikle sig.